Guidet tur til Vestbirk Vandkraftværk og den gamle bro over Gudenåen.
Nordeuropas højeste gitterbro
Vestbirk Garn- og Trikotagefabrik blev startet i 1852, men brændte i 1920. På grunden etableredes efterfølgende Vestbirk Vandkraftværk. Med opdæmning og etablering af en kanal opnåede man, at Gudenåens vand fik et fald på 10 meter. Kraftværket fik kapacitet nok til at levere strøm i et område fra Juelsminde til Nørre Snede og fra Jelling til Mossø.
Vi mødtes med Allan Skou Larsen arkæolog og kulturhistorisk formidler ved Horsens Kommune, der fortalte os om Elværkets anlæg, teknik og turbiner mm.. Efter at have indtaget den medbragte frokost fortsate vi til Den genfundne Bro, som Allan og fortalte levende om.
Landskabet bag Vestbirk blev fuldstændig forandret da jernbanebroen blev bygget og da store anlægsarbejder skabte de 3 kunstige søer. ”Danmarks smukkeste jernbane” gik fra Horsens til Bryrup med forlængelse til Silkeborg, men havde sin sidste tur i 1968.
For godt 2 år siden opgravedes den unikke røde bro fra 1899. Den var blevet dækket med en sandvold i 1923. Gemt og glemt af de fleste.
Læs mere om vandkraftværket og broen her.